Idræt‎ > ‎Icebreakers‎ > ‎

Grænseleg

Formål: At grine og at bevæge sig
Tid: 5-15 minutter
Krav/Materialer: Rigeligt med gulvplads - alle skal bevæge sig rundt. Et reb, gulvstreg eller andet der kan bruges som grænsemarkering.
Vejledning
:
Deltagerne deles i to hold og der lægges et reb mellem holdene. Herefter gælder det om at trække og hive de andre over på sit eget hold. Hvis man bliver hevet over på den anden side og ikke længere har kontakt til eget land, er man nu medlem af det andet hold.

Udvikling:
  1. Det er lovligt at danne en kæde af holdets deltagere så man kan række ind over modpartens halvdel. Men bliver kæden brudt er deltagerne som ikke har kontakt med sit hold nu kommet over på det andet.
  2. Det er lovligt at gå ind på modparts halvdel uden forbindelse til eget land - her kan man forsøge at trække spillere hjem til eget land. Men bliver man løftet fra jorden på modpartens land, er man vundet over på det andet hold.

Variation:
Man kan lave fire hold og fire rum, ved at lægge to stykker reb som et kryds.