Idræt‎ > ‎Undervisningsforløb‎ > ‎Redskabsgymnastik‎ > ‎

Modtagning

Modtagning

Modtagning

Modtagning er et vigtigt sikkerhedselement i redskabsgymnastik. For at blive en god modtager, må man have erfaring med forskellige modtagningstyper, forskellige spring og springere med forskellig forudsætninger. Er man en uerfaren modtager, er det altid en god idé at have en erfaren modtager med. 


Formål med modtagning

  • at hjælpe eleven til at udføre et spring, som eleven endnu ikke har motoriske, fysiske, psykiske og/eller tekniske forudsætninger for selv at udføre.
  • at sikre at eleven ikke kommer til skade i forbindelse med et mislykket forsøg på en øvelse eller et spring.

Hvorfor skal eleverne selv kunne udføre modtagning?

Eleverne skal i samarbejde udvikle alsidige kropslige kompetencer og i arbejdet med dette, kunne udføre korrekt og sikker modtagning. Eleverne oplever desuden at skulle løse en fælles opgave, hvor gensidigt ansvar, tillid, accept og kropsbevidsthed er vigtige elementer.
Undervisning i redskabsgymnastik bliver desuden lettere at gennemføre, hvis eleverne selv kan modtage hinanden - kan eleverne selv modtage hinanden, vil man undgå kø ved stationer der kræver modtagning og man vil opnå et højere aktivitetsniveau med højere læring i undervisningen.

Modtagningsformer
Grundlæggende er der 4 modtagningsformer, der ofte lapper ind over hinanden i praksis. For at blive en god modtager, må man have erfaring og rutine med alle modtagningsformerne.

1. Støttemodtagning:
Støttemodtagning anvendes, når eleven f.eks. skal have hjælp til at udføre en øvelse korrekt eller for at fornemme kropspositioner undervejs. Støttemodtagning kan således også forhindre uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre.
Typisk handler støttemodtagning om, at løfte tyngdepunktet eller bremse/fremme rotationen i en bevægelse. Tyngdepunktet løftes ved at skubbe på kroppen omkring hoften og rotation tilføjes/bremses, ved at skubbe på kroppens yderlige stillinger.

2. Fysisk modtagning:
Fysisk modtagning handler om, at hjælpe elever der ikke har fysik (typisk styrke) eller motorik til at udføre en bevægelse - det kan f.eks. være et spring.   Man bør generelt tilstræbe ikke at bruge fysisk modtagning, da det er slidende og hårdt for modtageren - i skal man forsøge at opstille funktionelle redskabsopstillinger, der skaber muligheden for at lave en lignende bevægelse.
I tilfælde hvor fysisk modtagning er nødvendigt, bør modtageren stå så tæt på springeren som muligt.

3. Sikkerhedsmodtagning:
Sikkerhedsmodtagning bruges i de tilfælde, hvor springeren har tilstrækkelig med erfaring til selv at kunne udføre bevægelsen/springet, men hvor det stadig indebærer en sikkerhedsrisiko i tilfælde af, at det mislykkedes. Som sikkerhedsmodtager skal man sikre sig, at springeren ikke kommer til skade hvis springet mislykkedes.
Modtageren har ikke kontakt med springeren, men skal hele tiden være klar til at gribe ind, hvis noget skulle gå galt undervejs. I rotationsspring gælder der typisk om, at forhindre fald på hoved/nakke.

OBS:
Sikkerhedsmodtagning i forbindelse med rotationsspring eller spring med risiko for at lande på hoved/nakke, bør modtageren være fagligt uddannet eller på anden vis meget erfaren med denne type modtagning (f.eks. have gennemgået trampet basis kursus).

4. Psykisk modtagning:
Psykisk modtagning anvendes i situationer, hvor eleven/springeren har fysik, motorik og tekniske færdigheder til at udføre et spring, men f.eks. mangler mod, tryghed, selvtillid eller andet, for at kunne udføre springet. Med tiden bør eleven få modet til at turde udføre bevægelsen uden modtager.
Denne modtagning anvendes kun, hvis læreren vurderer at der ingen reel risiko er forbundet med springet.


- Peter Elmelund van Ee
Januar 2015