Matematik‎ > ‎IT hjælpemidler‎ > ‎

QR-koder

Kort om QR-koder
“QR” står for Quick Response som betyder hurtigt svar. Oprindeligt er det en teknologi der blev opfundet i Japan til bilproduktion som en smart stregkode. I dag kan de scannes med en mobiltelefon og bruges til mange forskellige ting; reklamer, visitkort, links m.m.

QR-koder i undervisningen
Med QR-koder, som alle andre IT-læremidler, er det vigtigt, at bruge dem der hvor det giver en merværdi, gør noget smartere eller giver helt nye muligheder - ikke bare for at bruge det! Man skal eksempelvis ikke bruge QR-koder til at henvise til en tekst, man lige så godt kunne have skrevet på det papir man scanner, eller linke til et billede der måske tager 30 sekunder at scanne, downloade og vises, hvis man lige så godt kunne have vist billedet fra starten.

Fordele
  1. Rigtig mange elever har efterhånden en smartphone (iOS, Android eller andet) med mulighed for at scanne QR-koder - og der er tonsvis af gratis apps til at scanne.
  2. Det kan virke motiverende for nogle elever at arbejde med IT.
  3. Hvis det bruges rigtigt, kan det gøre en process smartere eller endda gøre noget muligt, der ikke var muligt uden.
  4. Lærer og/eller elever kan let (og gratis) oprette QR-koder - eksempelvis her: http://www.qr-koder.dk
  5. Det er langt hurtigere at scanne en QR-kode, end at skrive en lang og til tider umeningsfuld URL-adresse.

Ulemper (begrænsninger)
  1. QR-koder bør ikke benyttes til større tekster, da det kan blive uoverskueligt på en lille skærm.
  2. Det kræver at eleverne har en smartphone med adgang til internet.

Eksempler på brug af QR-koder i undervisningssammenhæng

Idræt evt. kombineret med andre fag:
  1. Lærer eller elever kan lave et QR-/orienterings-løb med billeder af poster og evt. opgaver på posterne. Tænk Djeeo. Vi har lavet en QR-løb til inspiration her.
Idræt:
  1. I forbindelse med f.eks. parkour eller styrketræning, kan læreren placere QR-koder rundt ved forskellige stationer. QR-koderne kan så linke til en video, der demonstrerer hvordan en given øvelse skal udføres. Se et anvendt eksempel for parkour her.
Skriftlige træningsopgaver:
  1. Eleverne får udleveret en række opgaver. Til hver ny type opgave kan der f.eks. være en QR-kode der linker til en video med en hjælpende/uddybende forklaring af opgaven.
  2. Eleverne får udleveret en række opgaver. Til hver opgave, eller sidst på hver side, kan der være en QR-kode med svar eller løsningsforslag til opgaverne - eleven kan nu selv se sine fejl. Fordelen ved at bruge QR-koder i stedet for bare at skrive svaret her er, at man ikke ser svaret før man scanner koden.


Sådan laver du en QR-kode
  • Video-guide er undervejs

Sådan scanner du en QR-kode 
  • Video-guide er undervejs


http://lernoclassroom.synology.me:5000/fbdownload/Parkour%20-%20QR%20koder.pdf?sid=flpXJsvMq.BwAC3K8N08259&mode=open&dlink=2f4c65726e6f20436c617373726f6f6d2f4261736963204d6f76656d656e74732f5061726b6f7572202d205152206b6f6465722e706466&stdhtml=true&SynoToken=flg119usUxkTs