Diagrammer

Søjle-/pindediagram:

Et søjlediagram viser den procentvise fordeling f(x), eller hyppigheden h(x), af nogle observationer og har den fordel, at det er let at overskue.

Et søjlediagram kan, imodsætning til et cirkeldiagram, desuden vise procentdele, der sammenlagt overstige 100%. Herunder er et eksempel på den procentvise valgdeltagelse ved folketingsvalg - vi ser, at procentdelene sammenlagt overstiger 100%.



Herunder er et eksempel med hyppigheden af karakterfordelingen for en klasse.

Sådan tegnes det:
(se billede herover)
    1) Først laves en x-akse med talværdier i ordnet rækkefølge (er
        observationerne ikke talværdier men eks. øjenfarve, placeres de blot
        tilfældigt), svarende til observationerne.
    2) Så laves en y-akse med frekvensen eller hyppigheden, alt efter hvad du har
        brugt.
    3) Nu indtegnes der for hver observation en søjle, op til den hyppighed eller
        frekvens, den enkelte observation forekommer. Vi ser f.eks. at karakteren
        forekommer 5 gange i observationssættet.







Cirkeldiagram:

Et cirkeldiagram har den fordel, at det er let at forstå og overskue. Cirkeldiagrammet viser den procentvise fordeling af nogle observationer.
Det er samtidig også cirkeldiagrammets ulempe, da det kun viser frekvensen af observationerne, og man altså ikke kan aflæse andre deskriptorer (kvartilsæt, median, gennemsnit el. lign.).


Sådan tegnes det:
(se billede herover)
    1) Først laves en cirkel.
    2) Hvis du ikke har udregnet gradtal til cirkeldiagram gøres dette nu (se under
        deskriptorer for ugrupperede observationer under "Gradtal til
        cirkeldiagram").
    3) Nu indtegnes cirkeludsnittene med vinkelmåler og i hvert cirkeludsnit
        skriver du karakteren og den procentvise fordeling eller gradtal.







Trappediagram:

Et trappediagram bruges som en grafisk illustration af den summerede frekvens.

Sådan tegnes det:
(se billede herover)
    1) Først laves en x-akse med talværdier i ordnet rækkefølge, svarende til
        observationerne.
    2) Så laves en y-akse med den summerede frekvens. Aksen inddeles i 25% og
        der tegnes en tynd streg på tværs af diagrammet ved hver inddeling.
    3) Over hver observation, tegnes en vandret streg, svarende til den summerede
        frekvens for observationen.
    4) De vandrette streger forbindes nu, så der fremkommer en "trappe".







Boksplot:

Boksplot er særligt velegnet til at sammenligne observationssæt, da den giver et godt visuelt overblik over væsentlige deskriptorer.

I modsætning til andre diagrammer, skal boksplot ikke beregnes - det tegnes ud fra allerede beregnede deskriptorer (mindsteværdi, størsteværdi, 1. kvartil, 2. kvartil og 3. kvartil).

Et boksplot er rent praktisk en todelt boks, hvor der på hver side udspringer en "antenne".

Sådan tegnes det:
(se billede herover)
    1) Først laves en x-akse med talværdier i ordnet rækkefølge, svarende til
        observationerne.
    2) Nu tegnes en lille lodret streg lige over den observation der svarer til
        mindsteværdien. Herefter gøres det samme med størsteværdien.
    3) Nu tegnes en lidt længere streg over den observation der svarer til
        1. kvartil. Herefter gøres det samme med 2. kvartil og 3. kvartil.
    4) Nu forbindes mindsteværdien og 1. kvartil med en streg der går fra midten
        af mindsteværdien og til midten af 1. kvartal. Det samme gøres nu med
        størsteværdien og 3. kvartil.
    5) Til sidst forbindes 1. kvartil, 2. kvartil og 3. kvartil, idet der tegnes en streg
        fra den øverste del af 1. kvartil, til den den øverste del af 3. kvartil. Det
        samme gøres fra den laveste del af 1. kvartil til den laveste del af 3. kvartil.





 Diagrammer