Fællesnævner

Fællesnævner er den betegnelse man bruger, når to (eller flere) brøker har samme nævner. Skal vi eksempelvis lægge \frac{2}{3} sammen med,\frac{1}{7} er vi nødt til først at finde en fællesnævner. Den letteste måde at finde en fælles nævner på, er ved først at gange de to nævnere med hinanden, altså 3 \cdot 7 , så:

\frac{2}{3} + \frac{1}{7} = \frac{\;}{{21}} + \frac{\;}{{21}}

 

Nu ved vi at fællesnævneren er 21 - men da vi har ganget 3 (nævneren i den første brøk) med 7 for at få fællesnævneren 21, skal vi også gange brøkens tæller med 7. Den første brøks tæller 2 og det giver så 2 \cdot 7 = 14. Nu kender vi også tælleren i den første brøk og kan indsætte den, så:

\frac{2}{3} + \frac{1}{7} = \frac{{14}}{{21}} + \frac{\;}{{21}}


Så mangler vi kun at finde vores tæller i den anden brøk. Det gøres på samme måde. Da 7 (nævneren i vores anden brøk) blev ganget med 3 for at få fællesnævneren 21, skal vi også gange brøkens tæller med 3. Den anden brøks tæller 1 og det giver så 1 \cdot 3 = 3. Nu kender vi også tælleren i den anden brøk og kan indsætte den, så:

\frac{2}{3} + \frac{1}{7} = \frac{{14}}{{21}} + \frac{3}{{21}}


Da begge brøker (nu på højre side af lighedstegnet) har fællesnævner, er de lettere at lægge sammen. Nogle gange forkortes fællesnævner med bogstaverne FN.